Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

‘La La Land’-instruktør skaber ny Netflix-serie

01/09/2017 | Ingen kommentarer

Netflix kan i dag afsløre, at den Oscar-vindende instruktør Damien Chazelle, der blandt andet står bag ‘Whiplash’ og ‘La La Land’, skal skabe en ny original serie til streamingtjenesten, der får titlen ‘The Eddy’.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Serien bliver et musikalsk drama, som vil blive optaget i Frankrig, men derudover er der ikke mange oplysninger om serien, andet end at den foregår i et multi-kulturelle Paris og omhandler en klub, dens ejer, et husorkester og den kaotiske by, som omkredser dem.

Netflix kan desuden afsløre, at dialogen bliver på fransk, engelsk og arabisk.

Foruden at have den Oscar-vindende instruktør Damien Chazelle i front, så kan ‘The Eddy’ også bryste sig af at være skrevet af den Bafta-vindende Jack Thorne (‘National Treasure’, ‘This is England’, ‘Wonder’) og produceres af den Emmy-vindende Alan Poul (‘Six Feet Under’, ‘The Newsroom’), mens musikken leveres af den Grammy-vindende Glen Ballard (Alanis Morissettes ‘Jagged Little Pill’, Michael Jacksons ‘Bad’). Det er dermed et uovertruffent stærkt hold, som står bag ‘The Eddy’.

Instruktør Chazelle udtaler i pressemeddelelse; “Jeg har altid drømt om at filme i Paris, og jeg er ekstra glad for at arbejde på denne historie med Jack, Glen and Alan, samt begejstret for at Netflix har valgt at følge min drøm.”

Det oplyses ikke hvornår serien på 8-episoder får premiere på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar