Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Lav dit eget ‘Stranger Things’ logo

Dato: 19/08/2016 | Ingen kommentarer

flixfilm-dk stranger thingsDu har sikkert allerede opslugt alle 8 episoder af Netflix-serien Stranger Things og hungrer efter mere! Nu kan du fordrive ventetiden indtil der måske kommer flere afsnit, med at lave dit eget Stranger Things logo. Find link nederst.

Det er det kreative designstudie Nelson Cash, som har lavet den opfindsomme generator, som tillader dig at skrive to linjer tekst, som derfor omdannes til et ‘Stranger Thingsø-lignende logo med den samme ikoniske font. Flixfilm.dk har selv kastet sig ind i generatoren og resultatet kan ses her til højre.

Netflix-serien Stranger Things er blevet en umiskendelig succes for streamingtjenesten og skaberne Matt Duffer og Ross Duffer. Blandingen af science fiction, 80’er stemning, mystisk ambient musik og referencer til klassikere som E.T X-Files, og The Goonie har været med til at sikre seriens popularitet. Det er endvidere ikke mange dage siden at Netflix udgav musikken fra Stranger Things på iTunes efter pres fra fans.

I Stranger Things, som kan ses eksklusivt på Netflix, forsvinder en dreng på mystisk vis, og hans mor (Winona Ryder) igangsætter en større efterforskning sammen med det lokale politi. Undervejs afsløres en række mysterier om bl.a. den amerikanske regerings top-hemmelige eksperimenter, nogle uhyggelige overnaturlige kræfter og en meget mystisk lille pige.

Lav dit eget ‘Stranger Things’-inspirerede logo her: Link.



    Skriv kommentar