Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Lilyhammer sæson 2 kommer snart på Netflix

22/07/2013 | 2 kommentarer

lilyhammer netflix dkI forbindelse med offentliggørelsen af Netflix’ seneste kvartalsregnskab blev det afsløret, at anden sæson af krimiserien Lilyhammer får premiere på Netflix inden årets udgang. Første sæson af Lilyhammer kan allerede ses på Netflix Danmark.

I serien Lilyhammer kommer den tidligere mafiaboss Frank “The Fixer” Tagliano under vidnebeskyttelse efter han har vidnet i en amerikansk retsag. Han bliver derfor sendt til byen Lilyhammer i Norge, som han bedst kender fra de Olympiske Lege i 1994, hvor byen havde værtskabet. Her starter han sit nye liv under navnet Giovanni Henriksen, men han kan dog ikke ligge de dårlige vaner fra sig. Han kommer derfor hurtigt i politiets søgelys, da han begynder at styre det kriminelle miljø i Lilyhammer.

Rollen som Frank “The Fixer” Tagliano spilles af Steven Van Zandt, som nok bedst er kendt for sin tjans som guitarist i E Street Band, hvor han ofte turnerer sammen med Bruce Springsteen. Steven Van Zandt fik positive tilbagemeldinger på sin rolle og serien slog seererekord i Norge da den havde premiere i januar 2012.

I samarbejde med den norske tv-station NRK skabte Netflix serien tilbage i 2011. Lilyhammer var dermed den første originale serie fra Netflix. Senere har Netflix skabt populære serier som House of Cards, Hemlock Grove og Orange is the New Black.

Se Lilyhammer sæson 1 på Netflix: Link



2 kommentarer til Lilyhammer sæson 2 kommer snart på Netflix

  1. Lars Jørgensen - kl. 09:49, 23-07-2013:

    Jeg er sikker på at vi også er nogle der bedst husker Van Zandt fra The Sopranos 😉

  2. mads - kl. 13:37, 27-10-2013:

    Sæson to kører allerede på NRK nu

    Skriv kommentar