Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Lisa Kudrow i ‘Grace and Frankie’ sæson 4

16/04/2017 | Ingen kommentarer

I marts 2017 havde Netflix premiere på tredje sæson af voksen-komedien ‘Grace and Frankie,’ men nu kan streamingtjenesten afsløre, at sæson 4 allerede er i produktion og at den byder på et velkendt nyt ansigt.

Lisa Kudrow, som uden tvivl bedst kendes som den ukuelige Phoebe Buffay fra tv-serien ‘Friends’ / ‘Venner’, tilslutter sig serien som Sheree, Grace’s negleteknikker. De to opbygger et venskab, som ikke falder i god jord hos Frankie, der derfor truer med at skabe splittelse mellem de to.

Serien ‘Grace and Frankie’ er skabt af den anerkendte Marta Kauffman, som tidligere har stået bag den succesfulde serie ‘Friends’ og der er derfor tale om en vaskeægte genforening med den Emmy-vindende Lisa Kudrow ombord., da de to ikke tidligere har arbejdet sammen siden ‘Friends’ sluttede.

Komedienserien Grace & Frankie handler om Grace (Jane Fonda) og Frankie (Lily Tomlin), der godt oppe i årerne bliver udsat for en noget uventet situation. Deres mænd (Martin Sheen og Sam Waterston) er nemlig blevet forelsket i hinanden og vil giftes, hvilket får kvindenes liv til at vende op og ned.

Den nye sæson af ‘Grace and Frankie‘ får premiere på Netflix Danmark i 2018.



    Skriv kommentar