Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Luke Cage uddeler flere tæsk

Dato: 05/12/2016 | 4 kommentarer

luke cage netflixStreamingtjenesten Netflix har annonceret at Marvel-superhelten Luke Cage vender tilbage i en sæson 2.

Det bekræfter Netflix på Twitter.

Der er endnu ingen premieredato, men som det ses i det kort klip nedenfor skulle den snart komme på Netflix.

Foruden Luke Cage sæson 2 er der dermed en masse nye serie-premierer at glæde sig til for superhelte-fans; Iron Fist sæson 1, Daredevil sæson 3, Jessica Jones sæson 2, The Punisher sæson 1, samt The Defenders, hvor Luke Cage, Jessica Jones, Daredevil og Iron Fist optræder i samme serie, får alle premiere på Netflix i 2017.

I serien følger man den tidligere straffefange, Luke Cage, der efter et mislykket eksperiment efterlader ham med superheltekræfter hvilket forpurrer hans planer om at leve et stilfærdigt liv i Harlem, New York, da han pludselig er nødsaget til at bruge sine superkræfter til at bekæmpe forbryderne i bydelen – og dermed konfrontere sin mørke fortid.

Luke Cage stiftede man første gang bekendtskab med i Netflix-serien Jessica Jones hvor han er den hårdføre bartender med en hemmelighedsfuld fortid.

I første sæson af Luke Cage medvirkede Mahershala Ali, Alfre Woodard, Rosario Dawson, Simone Missick, Theo Rossi og Erik LaRay Harvey.

Se Luke Cage sæson 1 på Netflix Danmark.



4 kommentarer til Luke Cage uddeler flere tæsk

  1. Martin P - kl. 19:48, 06-12-2016:

    Er der noget nyt om Gotham jeg er tæt på at vride vrangen ud på mig selv af utålmodighed 🙂
    hav en god dag
    Martin

  2. Flixfilm - kl. 21:42, 06-12-2016:

    Hej Martin P,

    Nope. Intet nyt om Gotham…

  3. FiskerF - kl. 21:35, 06-12-2016:

    Er der nogle release datoer på alle de serier?



  4. Flixfilm - kl. 21:41, 06-12-2016:

    Hej FiskerF,

    Kun Iron Fist, som får premiere 17. marts 2017.

    Skriv kommentar