Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Lyt til soundtracket fra ‘Stranger Things 2’

23/10/2017 | Ingen kommentarer

Nu er der kun få dage til at den længeventede anden sæson af ‘Stranger Things’ får premiere på Netflix Danmark.

Hele herligheden kan ses fra fredag den 27. oktober. Alle sæsonens afsnit kan ses med det samme.

Til at fordøje ventetiden har Netflix netop gjort musikken fra den nye sæson tilgængelig på diverse streamingtjenester.

Vi har nederst indsat et link til Spotify hvor du kan finde det fulde soundtrack.

Det er igen Kyle Dixon og Michael Stein fra synthbandet S U R V I V E, der har komponeret soundtracket til ‘Stranger Things 2’ – Det samme var tilfældet med første sæson.

Musikken fra sæson 2 er spredt ud over 34 numre og selvom vi ikke har lavet et komplet gennemlyt, så byder soundtracket på samme stemningsfylde musik som sæson 1.

“Vi har inkluderet nye elementer, som har været nødvendige for historie, men ellers har vi været tro mod lysen fra sæson 1,” udtaler Dixon og Stein.

Det er ikke kun musikken, der er blevet frigivet, men naturligvis også sangtitlerne, hvilket kan sætte gang i spekulationerne om hvad sæson 2 mon omhandler. Lad gættelegen begynde!

Se ‘Stranger Things‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 kan ses fra den 27. oktober.



    Skriv kommentar