Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Marvel’s Daredevil bliver synstolket til blinde og svagtseende

Dato: 15/04/2015 | Ingen kommentarer

daredevil superhelt netflixStreamingtjenesten Netflix vil begynde at synstolke deres originale serier for at imødekomme deres blinde eller svagtseende medlemmer. Den første serie som Netflix vil synstolke er action-serien Daredevil, som netop handler om en blind superhelt. Det skriver Netflix.

Synstolkning betyder, at der udover den originale lyd fra serien også vil være en fortællende stemme, som beskriver handlinger, som ikke umiddelbart kan tydes blot ved at høre af lydene. Det kunne blandt andet være fysiske handlinger, ansigtsudtryk, kostumer, indstillinger og sceneskift. I Danmark kender vi det fra kanalen DR Synstolkning, hvor DR har synstolket deres dramaproduktioner som Borgen, Arvingerne og 1864.

Det er værd, at nævne at synstolkningerne i første gang bliver på engelsk og kun er tilgængelig via den amerikanske udgave af Netflix, men streamingtjenesten undersøger i øjeblikket mulighederne for også at lave indtalinger på andre sprog, heriblandt Danmark. Men med det nye initiativ i fokus, vil det gøre streamingtjenesten mere attraktiv for blinde eller svagtseende i fremtiden.

Den første serie som synstolket er som nævnt den anmelderroste Marvel’s Daredevil, men inden for de næste par uger vil også House of Cards, Orange Is the New Black, Unbreakable Kimmy Schmidt og Marco Polo også blive synstolket.

Flixfilm vil naturligvis følge op på artiklen, når vi modtager informationer om hvornår synstolkningen bliver tilgængelig på dansk eller andet.



    Skriv kommentar