Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Matthew Modine fra Stranger Things; “Der kommer en sæson 2”

Dato: 17/07/2016 | Ingen kommentarer

stranger things sæson 2 netflixDet er kun få dage siden, at første sæson af den nye Netflix-serie Stranger Things fik premiere på Netflix, men nu kan skuespiller Matthew Modine, som i serien spiller Dr. Martin Brenner, afsløre at der er en sæson 2 på vej. Det skriver ScreenCrush.

Streamingtjenesten Netflix har endnu ikke bekræftet oplysningerne, men til det franske magasin Premiere udtaler Matthew Modine, at sæson 2 allerede er i produktion. Samtidig har skaberne Matt Duffer og Ross Duffer også overvejet hvad der skal ske i den nye sæson;

– “Vi ønskede ikke at lave en serie som The Killing/Forbrydelsen. Vi ville gerne løse det primære mysterie om Wills forsvinding i første sæson, således det føles som en 8 timer lang film. Vi ved vi ikke besvarer alle spørgsmål i slutningen af serien, så der er helt sikkert noget at gå videre med, men hvis vi fortsætter, så er det mere en fortsættelse end en sæson 2,” udtaler Matt Duffer til IGN.

Til trods for rygterne er det stadig usikkert om hvorvidt Stranger Things sæson 2 bliver en realitet, da streamingtjensten som beskrevet endnu ikke har bekræftet oplysningerne.

Stranger Things fik premiere på Netflix 15. juli, men allerede inden premiere skabte serien en del buzz og fik internettet til at gløde da de første klip fra serien blev offentliggjort, som viser stor inspiration fra klassikerne E.T., Super 8, X-Files, og The Goonies.

I Stranger Things forsvinder en dreng på mystisk vis, og hans mor (Winona Ryder) igangsætter en større efterforskning sammen med det lokale politi. Undervejs afsløres en række mysterier om bl.a. den amerikanske regerings top-hemmelige eksperimenter, nogle uhyggelige overnaturlige kræfter og en meget mystisk lille pige.

Se Stranger Things på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar