Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Naomi Watts i ny Netflix-serie; Gypsy

20/04/2016 | Ingen kommentarer

naomi-watts netflixNetflix offentliggør i dag, at den Oscar-nominerede Naomi Watts skal spille hovedrollen i en helt ny original thrillerserie med titlen Gypsy. Watts spiller en terapeuten Jean Holloway, der begynder at udvikle nogle farlige og intime relationer til nogle af de folk, der er tættest på hendes patienter. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Liza Chasin og Lisa Rubin er executive producere på serien, og Rubin er også forfatter på serien. Sam Taylor-Johnson (Fifty Shades of Grey) vil instruere de to første afsnit af serien. Tim Bevan, Eric Fellner, Andrew Stearn og Naomi Watts vil også være executive producers på serien.

Den engelske skuespiller Naomi Watts er to gange tidligere blevet nomineret til den prestigefyldte Oscar-uddeling for sin roller i bla. 21 Grams og Lo imposible, me hun kendes også fra storfilm som Birdman, Mulholland Drive og Fair Game.

Gypsy består af 10 afsnit af en times varighed og forventes at få premiere eksklusivt på Netflix Danmark i 2017.



    Skriv kommentar