Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Netflix afslører ny trailer til Marvel’s Luke Cage

Dato: 09/08/2016 | Ingen kommentarer

luke cage plakat danmarkDen 20. september har Netflix premiere på Luke Cage, som er den tredje i rækken af Marvel-superhelteserier på Netflix. Nu giver Netflix den første forsmag på Luke Cage i den spritnye trailer, som du kan se nederst i artiklen.

Et mislykket eksperiment efterlader den tidligere straffefange, Luke Cage, med superheltekræfter og forpurrer hans planer om at leve et stilfærdigt liv i Harlem, New York, da han pludselig er nødsaget til at bruge sine superkræfter til at bekæmpe forbryderne i bydelen – og dermed konfrontere sin mørke fortid.

Hovedperson Luke Cage spilles af Mike Colter, og med på rollelisten er også navne som Rosario Dawson, Mahershela Ali, Alfre Woodard, Simone Missick, Teho Rossi og Frank Whaley.

Executive producer på serien er Jeph Loeb (Marvel’s Daredevil, Jessica Jones), og med sig har han Cheo Hodari Coker og Charles Murray.

Luke Cage er den tredje af fire (nu fem med The Punisher, som også får sin egen serie) helt nye serier med kendte superhelte fra Marvel som Netflix og Disney har indgået aftale om. De andre serier omhandler Jessica Jones, Iron Fist og Luke Cage, hvorefter det hele kulminerer i en The Defenders-miniserie hvor et dreamteam af superheltene går sammen om at klare den væreste fjende hidtil.

Luke Cage kan streames på Netflix Danmark i 4K Ultra HD & HDR fra 30. september hvor alle afsnit kan ses med det samme.



    Skriv kommentar