Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix annoncerer ny original dokumentar-serie

14/11/2015 | Ingen kommentarer

netflix logo2Streamingtjenesten Netflix kan i en pressemeddelese annoncere, at de til december har premiere på en helt ny dokumentar-serie omhandlende kriminelle og mordere. Serien hedder Making a Murderer og kan ses fra den 18. december.

Making a Murderer fortæller historien om Steven Avery, der i 1985 var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han blev dømt for voldtægt og mord, men blev efter 18 år frikendt, da man ikke kunne forbinde hans DNA til gerningsstedet. Steven besluttede sig efterfølgende for at sagsøge staten for $36 milloner og afsløre det korrupte politi og system. Sagen kom dog aldrig rigtig i gang, før Steven blev mistænkt for at stå bag en ny kriminel handling, som kan sende ham mange år i fængsel.

I dokumentaren vendes hver en brik i sagen og venner samt bekendte interviewes for at få den sande historie om Steven Avery og det politiske system frem i lyset.

“Der er en utrolig mængde twists og selvmodsigelser i Making a Murderer, at man næsten skulle tro at det var opdigtet”, udtaler Lisa Nishimura, Netflix VP of Original Documentary Programming.

Making a Murderer har eksklusiv premiere på Netflix Danmark d. 18. december.



    Skriv kommentar