Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix annoncerer premieredato på House of Cards sæson 5

20/01/2017 | Ingen kommentarer

Netop som vi her på Flixfilm havde skrevet, at den nye House of Cards sæson 5 var forsinket og først ville få premiere i andet kvartal af 2017, annoncerede Netflix den faktiske premieredato på den nye sæson.

Netflix kan således i en video – som også kan ses nedenfor – offentliggøre at House of Cards sæson 5 kommer på Netflix Danmark den 30. maj.

Normalt plejede der at komme nye afsnit af House of Cards i starten af året, men Netflix har åbenbart valgt at udskyde premieren med et par måneder.

I klippet nedenfor kan den mindeværdige kendingsmelodi fra serien høres, mens børn sværger troskab til den amerikanske forfatning.

Som skrevet tidligere, så er der ikke mange offentliggjorte informationer om den nye sæsons handling – andet end at den byder på nye ansigter i form af Oscar-nominerede Patricia Clarkson og Campbell Scott.

House of Cards skildre politikeren Francis Underwood (Kevin Spacey) – mesterlig, underholdende, karismatisk og hensynsløs. Han og hans lige så ambitiøse hustru Claire (Robin Wright) viger ikke tilbage for noget, når det handler om at få magten.

House of Cards er produceret af den kendte instruktør David Fincher som blandt andet står bag The Social Network, The Curious Case of Benjamin Button og Fight Club.

Se House of Cards sæson 5 på Netflix Danmark fra den 30. maj.



    Skriv kommentar