Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix arbejder på ny horror-serie baseret på ‘The Haunting of Hill House’

13/04/2017 | Ingen kommentarer

Det amerikanske medie The Variety skriver at Netflix er igang med udviklingen af en ny horror-serie baseret på Shirley Jacksons anerkendte gyserroman; The Haunting of Hill House fra 1959.

Mike Flanagan, som tidligere har stået bag indie horror-filmene Hush, Oculus og Ouija: Origin of Evil, har angiveligt fået til opgave at omskrive romanen til en serie på 10 episoder.

Serien beskrives som værende en moderne udgave af The Haunting of Hill House, der er blevet anerkendt som en af de bedste horror historier fra det 20. århundrede.

The Haunting of Hill House byder på en en toneangivende historie, som har inspireret mange gyserfilm og derfor lyder handlingen helt sikkert velkendt; Fire unge benytter deres sommer i et lejet hus/palæ hvor de kort efter begynder at opleve overnaturlige fænomener.

Romanen er tidligere blevet filmatiseret i 1963 og 1999 under navnet; The Haunting.

Dette er ikke første projekt som Mike Flanagan er involveret i for Netflix. Han er nemlig også i gang med at lave en ny film baseret på Gerald’s Game fra den anerkendte gyser- og fantasy-forfatter Stephen King. Det forventes at Gerald’s Game får premiere på Netflix Danmark i 2017,

Da Netflix begyndte at lave originale serier kastede streamingtjenesten sig hurtigt over horror-genren og lavede den middelmådige Hemlock Grove, som sluttede efter tre sæsoner og leder derfor efter en ny uhyggelig arvetager.

Der er ingen oplysninger om hvornår serien får premiere på streamingtjenesten Netflix.



    Skriv kommentar