Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix bekræfter ‘A Series of Unfortunate Events’ sæson 2

Dato: 14/03/2017 | Ingen kommentarer

Den amerikanske streamingtjeneste Netflix bekræfter nu at en ny sæson af den fantasifulde serie ‘A Series of Unfortunate Events’ er på vej.

Annonceringen sker i en kryptisk Youtube-video, som kan ses nedenfor. Uden at afsløre for meget, så henviser videoen til et website hvor det bekræftes at sæson 2 er under udvikling.

Serien ‘A Series Of Unfortunate Events’ er baseret på børnebøgerne af Daniel Handler, som tilsammen er blevet solgt i over 65 millioner eksemplarer.

Det var dermed ventet, at der vil komme en sæson 2, eftersom første sæson er baseret på historiens fire første bøger. Der findes i alt 13 bøger i ‘A Series Of Unfortunate Events’-historien, og der er således planlagt i alt 3 sæsoner af serien.

Det offentliggøres dog ikke hvornår sæson 2 får premiere, men det formodes at blive i starten af 2018.

‘A Series of Unfortunate Events’ handler om de forældreløse børn Violet, Klaus og Sunny, der på flugt fra den onde Grev Olaf, som vil have fat i deres formue, må igennem en række prøvelser for at afsløre hemmeligheden om hvad der var skyld i deres forældres død. Det er børnene Violet og Klaus som der lige nu søges skuespillere til. Man skal være mellem 10-14 år gammel.

Serien har den Emmy- og Tony-vinderen Neil Patrick Harris (How I Met Your Mother) i hovedrollen som Grev Olaf. Herudover medvirker Patrick Warburton (Family Guy, Seinfeld) som Lemony Snicket, mens de øvrige roller spilles af Joan Cusack (Justice Strauss), Malina Weissman (Violet Baudelaire) Aasif Mandvi (Uncle Monty) og Louis Hynes (Klaus Baudelaire).

Se første sæson af ‘A Series of Unfortunate Events‘ på Netflix Danmark. Serien er tilgængelig i 4K Ultra HD og HDR.



    Skriv kommentar