Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix bekræfter Bloodline sæson 2

Netflix bekræfter Bloodline sæson 2

02/04/2015 | Flixfilm

bloodline netflixStreamingtjenesten Netflix har netop bekræftet, at serien Bloodline vender tilbage for yderligere en sæson.

Bloodline, som er skabt af de Emmy- og Golden Globe-nominerede Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glenn Kessler for deres arbejde med serien Damages, handler om den moderne og hårdtarbejdende familie Rayburn i Florida. Danny (Ben Mendelsohn), den ældste bror og familiens sorte får, vender tilbage til sit barndomshjem til det familieejet hotels 45 års jubilæum. Da han truer med at afsløre familiens mørkeste hemmeligheder, bliver de søskendes loyalitet sat på prøve, hvilket truer med at splitte familien fra hinanden.

Serien har modtaget flotte anmeldelser fra både medier og medlemmer, så det er ikke overraskende, at Netflix har valgt at forny serien med en sæson 2.

LÆS OGSÅ:   Menneskehedens overlevelse er i hænderne på Jennifer Lopez i 'Atlas'

Netflix har, som det også er tilfældet med blandt andet House of Cards og Orange Is the New Black, lavet Bloodline og produktionen af den nye sæson begynder senere i år, mens det forventes at den får premiere i starten af 2016. Første sæson af Bloodline havde premiere på Netflix d. 20. marts.

I Bloodline medvirker bl.a. Kyle Chandler, Ben Mendelsohn, Linda Cardellini, Sam Shepard, Sissy Spacek, Norbert Leo Butz, Jamie McShane, Jacinda Barrett og Enrique Murciano.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se Bloodline på Netflix Danmark: Link.




Skriv kommentar