Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix bruger 85% af pengene på egne serier og film

19/05/2018 | Ingen kommentarer

Der har vist ikke hersket nogle tvivl om at Netflix bruger mange pengene originale film og serier, men nu kan indholdchefen fra streamingtjenesten Netflix afslører præcist hvor meget det drejer sig om.

Af 50 milliarder kroner, som Netflix har dedikeret på film og tv-serier i 2018, bruger streamingtjenesten omkring 85% af beløbet på originale tv-serier, film og andre eksklusive produktioner.

Det fortalt Ted Sarandos, indholdchef hos Netflix til MoffettNathanson’s Media & Communications Summit 2018 i New York forleden.

Han tilføjede endvidere, at ved slutningen af 2018 skulle der gerne ligge omkring 1000 “Netflix Originals” på streamingtjenesten – Altså eksklusivt indhold, som Netflix selv har produceret og ikke er at finde hos nogle konkurrerende streamingtjenester.

Det er naturligivs ikke uden grund, at Netflix satser stort på originale produktioner, da mere end 90% af Netflix-medlemmerne ofte ser de titler med “Netflix-stemplet”. Tidligere har Ted Sarandos også fortalt, at det er en bedre investering at lave egne film og serier end at købe dem fra andre producenter.

Det forventes også at andre producenter vil lave deres egne streamingtjenester i fremtiden og derfor vil fjerne deres indhold fra Netflix. Det gælder dermed om at have noget på hylderne når dette for alvor bliver aktuelt.

I 2018 har Netflix premiere på mere end 80 originale film og et utal af nye serier og sæsoner. Her kan du se et udpluk af de kommende serier; Nye Netflix-serier i 2018.



    Skriv kommentar