Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix dropper Lilyhammer

29/07/2015 | 2 kommentarer

lilyhammer sæson 3 netflix dkVi har set det sidste til gangsteren Frank ”The Fixer” Tagliano og hans nye liv i Lillehammer i Norge. Netflix har nemlig besluttet, at ligge serien på is og ikke lave flere afsnit. Det bekræftede streamingtjenesten forleden til konferencen TCA.

Netflix nåede at lave tre sæsoner før Lilyhammer blev droppet. Alle tre sæsoner kan ses på Netflix Danmark.

Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix udtaler, “Vi fortsætter ikke med Lilyhammer, da den er røget i økonomiske problemer eftersom den er lavet i samarbejde med en norsk tv-station. Samtidig var det svært, at få den eksklusivitet som vi ønsker at få med vores dramaserier, hvilket kontrakten med den norske tv-station problematiserede. Vi (Netflix, red.) er store fans af Lilyhammer.”

På udtalelserne kan det dermed lyde, at Netflix gerne ville have lavet en Lilyhammer sæson 4, men at den norske tv-station muligvis ikke havde råd til at spytte penge i kassen og Netflix ikke efterfølgende havde mulighed for at købe serien fri fra kontrakten. Dette er naturligvis blot spekulationer.

Lilyhammer handler om den tidligere gangster Frank ”The Fixer” Tagliano (Steven Van Zandt), som sendes i et vidnebeskyttelsesprogram og skifter New Yorks gader ud med de iskolde norske fjelde, hvor han nu forfalsker et nyt liv blandt de lokale i Lillehammer.

Den sidste sæson af Lilyhammer; sæson 3 fik premiere 21. november 2014 og forventningerne til serien var tårnhøje da man allerede havde valgt at forøge budgettet med 100%, fra 50 millioner til 100 millioner som det kostede at lave sæson 3. Den populære musiker Bruce ‘The Boss’ Springsteen havde også en mindre rolle i tredje sæson.

Lilyhammer er ikke den første serie, som er blevet droppet af Netflix. Sidste år annoncerede Netflix, at der kommer en tredje sæson af Hemlock Grove, men at man derefter ikke vil lave flere nye afsnit.

Find alle tre sæsoner af Lilyhammer på Netflix Danmark.



2 kommentarer til Netflix dropper Lilyhammer

  1. Audun - kl. 12:54, 29-07-2015:

    Mon ikke problemet var Netflix misnøje med at NRK lader nordmænd se den gratis via NRK.no…

  2. Aldo - kl. 16:16, 29-07-2015:

    Det tror jeg ikke, Audun… serien var startet på NRK og er ejet af NRK. At den var “gratis” kun på NRK er lige meget, da Netflix kan ses i 17 land.

    Skriv kommentar