Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix fornyer ‘Dear White People’

Dato: 05/07/2017 | Ingen kommentarer

Selvom Netflix forleden annoncerede, at de ville annullere flere serier i fremtiden, så er streamingtjenesten endnu ikke gået helt amok med at slagte deres serie-portefølje. Netflix kan således oplyse, at serien ‘Dear White People’ vender tilbage med en sæson 2 til næste år.

Det skriver streamingtjenesten i en pressemeddelese.

‘Dear White People’, der er baseret på komediefilmen af samme navn fra 2014, tager sit afsæt en et amerikansk eliteuniversitet for hvide, der afholder en fest hvor temaet er at være “klædt” ud som sorte. Dette udvikler sig naturligvis til en skandale og serien får således behandlet vigtige emner som minoriteter, politisk korrekthed m.m.

Logan Browning, Brandon P. Bell, Antoinette Robertson, DeRon Horton, John Patrick Amedori, Ashley Blaine Featherson og Marque Richardson medvirker alle i første sæson og vil vende tilbage i den nye sæson.

Serien blev generelt vel modtaget af medier og kritikere, og ‘Dear White People’ har på nuværende tidspunkt en bedømmelses-score på 91% på det amerikanske site ‘Rotten Tomatoes, som samler anmeldelser fra over hele verden.

Den nye sæson af ‘Dear White People’ består af i alt 10 afsnit og er produceret af Liongate.

Se komedieserien ‘Dear White People‘ på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar