Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix’ første film er barsk og ambitiøs

Dato: 08/09/2015 | Ingen kommentarer

DANISH_Vertical-Keyart_BONNForleden havde Netflix’ første film Beasts of No Nation, skrevet og instrueret af Cary Fukunaga (True Detective), premiere på filmfestivalen i Venedig. Flere anmeldelser er i anledningen dukket op og det lader til at Netflix-medlemmerne godt kan begynde at glæde sig. Se Beasts of No Nation eksklusiv på Netflix fra den 16. oktober og find den seneste trailer til filmen nederst i artiklen.

Beasts of No Nation er baseret på den anmelderroste roman af den nigerianske forfatter Uzodinma Iweala om børnesoldaten Agu, der splittes fra sin familie, så han kan kæmpe i borgerkrigen. Debutanten Abraham Attah portrætterer Agu, og Idris Elba (Thor, Avengers: Age of Ultron, Pacific Rim) fører an i rollen som Commandant, en krigsherre, der tager Agu til sig og lærer ham krigens spilleregler.

Politikens anmelder Kim Skotte har set Beasts of No Nation og han skriver; “Den første Netflix-producerede spillefilm er samtidig den første spillefilm om børnesoldater, der virkelig går i dybden. Man kan ikke kritisere tv-giganten for at lefle for seertal og laveste fællesnævner med denne lige så barske som ambitiøse film.”

Den amerikanske anmelder Justin Chang fra The Variety roser debutanten Abraham Attah og Idris Elba for deres fremragende skuespil, der er med til at løfte filmen til et højt niveau og beskriver den som mere barsk end tidligere film om børnesoldater som Johnny Mad Dog (2008) og den Oscar-nominerede War Witch fra 2012.

Der er dog ikke kun ros til Beasts of No Nation, som af begge ovenstående anmeldere synes at være for lang med sine 138 minutter.

Netflix-medlemmerne kan dog selv vurderer Beasts of No Nation når filmen får premiere på Netflix Danmark 16. oktober.



    Skriv kommentar