Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix fortsætter asiatisk ekspansion

09/09/2015 | Ingen kommentarer

singapore netflixI en pressemeddelelse annoncerer Netflix, at deres filmtjeneste vil blive tilgængelig i Sydkorea, Singapore, Hong Kong og Taiwan i starten af 2016. Dermed er Netflix et skridt tættere på at være online i de mere end 200 lande, som streamingtjenesten har sat som mål inden udgangen af 2016.

I de nye lande vil medlemmerne naturligvis også kunne se et kurateret udvalg af populære tv-serier og film i HD og Ultra HD 4K, som det kendes fra Danmark.

Netflix åbnede i det første asiatiske land tidligere på måneden da streamingtjenesten blev tilgængelig i Japan.

“Kombinationen af højere internethastigheder og internetforbundne enheder, giver forbrugere mulighed for at nyde deres favorit serier eller film på streamingtjenesten Netflix når de vil og hvor de vil,” udtaler Reed Hastings, Chief Executive Officer hos Netflix. “Disse fire lande nyder godt af den udvikling.”

Informationer omkring abonnementspris og udvalg vil bliver offentliggjort senere på året.

Netflix er verdens førende udbyder af internet-tv med over 65 millioner medlemmer i over 50 lande, som hver dag ser mere end 100 millioner timers tv-serier og film, bl.a. originale serier, dokumentarer og spillefilm. Netflix-medlemmer kan se alt det, de vil – når som helst, hvor som helst – på næsten en hvilken som helst skærm med internetforbindelse og starte, pause og genoptage tv-serier og film helt uden reklamer eller forpligtelser.



    Skriv kommentar