Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix integreret med Android Wear

Dato: 17/12/2014 | Ingen kommentarer

android wear netflix dkI september lancerede Netflix deres nye sociale og anbefalingsplatform hvor man nemt og hurtigt kan anbefale film og serier til ens venner på Facebook. Funktionen blev i første omgang tilgængelig via hjemmesiden, iPad, iPhone, PS3, Xbox og en lang række smart-tv.

Nu har Netflix dog implementeret funktionen i Android, der indbefatter både mobiltelefoner og det intelligente ur Android Wear. Man kan dermed nu anbefale film og serier til ens venner direkte fra sin Android enhed.

Den nye integration med Android Wear indbefatter dog ikke, at man kan se selve film og serier direkte på sit smart-ur. Her får man dog en push-notifikation når man modtager en anbefaling fra en ven, og får flere informationer om den pågældende titel. Det er dermed heller ikke muligt at stoppe, pause eller afspille film og serier via Android Wear.

Det er første gang der er udkommet en opdatering fra Netflix som understøtter Android Wear. Det er muligt, at der i fremtiden kan komme flere funktioner således smart-uret kan udnyttes yderligere i forbindelse med Netflix, men det er der på nuværende tidspunkt ingen forlydninger om.



    Skriv kommentar