Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Netflix klar til rumeventyr i ny serie; Lost in Space

Dato: 07/07/2016 | Ingen kommentarer

LostInSpaceTidligere på året blev det rygtet at den amerikanske streamingtjeneste Netflix var interesseret i at genoplive den klassiske tv-serie Lost in Space. Nu kan filmtjenesten imidlertid bekræfte, at serien ganske rigtig vender tilbage med 10 nye afsnit. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Selvom vi på disse breddegrader måske bedst kender Lost in Space fra biograffilm, der havde premiere i 1998 med bla. Gary Oldman og Matt LeBlanc i hovedrollerne, så var blev historien af Irwin Allen første gang fortalt i en tv-serie i 1965.

Lost In Space, handler om en gruppe mennesker som bliver sendt ud i rummet for at finde en ny beboelig planet, men de kommer hurtigt på afveje og strander lysår fra hvor det var meningen de skulle placere deres fødder. I midten af ingenting skal de prøve at bekæmpe egne dæmoner og det nye fremmed miljø. Historien byder både familiedrama og sci-fi eventyr og er derfor en historie, som forevigt vil være aktuel.

“Den orginale serie fangede både drama og komedie, hvilket gjorde den meget populær blandt et bredt publikum. Det kreative team vil udvikle den nye serie således den behager seriens gamle fans, men også lader en hel ny generation bliver fanget af det fantastiske eventyr,” udtaler Cindy Holland, Netflix Vice President of Original Content.

Blandt de kreativekræfter bag serien finder man Matt Sazama og Burk Sharpless (Dracula Untold, Last Witch Hunter), Kevin Burns (The Curse of Oak Island, Ancient Aliens), Jon Jashni (Godzilla, Pacific Rim) og Neil Marshall (Game of Thrones, The Descent).

Lost in Space får premiere på Netflix Danmark i 2018.



    Skriv kommentar