Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix køber ‘Nordic Noir’-serie fra skaberen af Broen

06/04/2016 | Ingen kommentarer

marcella serie netflixStreamingtjenesten Netflix har købt de globale rettigheder til den britiske krimiserie Marcella, som er skabt af Hans Rosenfeldt, manden bag den dansk/svenske tv-serie Broen (The Bridge). Serien har netop haft premiere på engelsk tv, men Marcella kan ses på Netflix Danmark fra d. 1. juli.

Marcella vil være i den velkendt Nordic Noir-genre, som er blevet synonymet for de skandinaviske tv-serier som Forbrydelsen, Broen, Borgen og Livvagterne, der byder på mørke, mystik og krimi.

I serien følger man detektiven Marcella, som opgiver karrieren for at kunne passe familien og deres to børn. Da manden 10 år senere vælger at forlade hende, genoptager hun sit job og bliver sat på en sag hvor en seriemorder skaber frygt, men hendes psyke er ikke hvad den har været og hun plages derfor af problemer.

Den 8-episoder lange serie har Anna Friel (Limitless) i hovedrollen, mens også Laura Carmichael (Downton Abbey), Nicholas Pinnock (Fortitude), Sinéad Cusack (Jekyll & Hyde) og Harry Lloyd (Game Of Thrones) er på rollelisten.

Marcella har premiere på Netflix Danmark d. 1. juli.



    Skriv kommentar