Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix køber rettighederne til Breaking Bad

Dato: 23/01/2014 | 4 kommentarer

Breaking-Bad-premiere-netflix-dkDa streamingtjenesten Netflix forleden offentliggjorde deres kvartalsregnskab som viste en stor fremgang i antallet af medlemmer, blev det også afsløret at Netflix har indgået en eksklusiv-aftale om alle sæsoner af den populære serie Breaking Bad. Det betyder, at vi formentligt snart kan se de sidste episoder og dermed seriens afslutning på Netflix Danmark.

I regnskabet står der, at de sidste episoder af Breaking Bad får premiere på den amerikanske Netflix d. 24. februar. Det kunne meget vel betyde, at de sidste afsnit af sæson 5 ligeledes vil blive tilgængelig her i Danmark omkring samme tidspunkt. Eksklusiv-aftalen betyder formentlig også, at Netflix bliver den eneste streamingtjeneste hvor man kan se Breaking Bad og at serien dermed snart vil forsvinde fra andre streamingservicer hvor den i øjeblikket er tilgængelig.

Netflix annoncerede tidligere, at de også har købt de eksklusive rettigheder til den kommende Breaking Bad spin-off-serie, Better Call Saul. Serien fortæller historien om advokaten Saul Goodman i årene inden han blev advokat for Walter White, hovedpersonen i Breaking Bad. Better Call Saul får premiere til november og alle episoder bliver tilgængelig på Netflix Danmark kort tid efter premieren i USA.

Breaking Bad er en amerikansk dramaserie omhandlende Walter White, som er kemilærer på den lokale skole, indtil han en dag bliver diagnosticeret med uhelbredelig kræft. Da familiens økonomiske fremtid afhænger af Walters indkomst, finder han sammen med den tidligere studerende Jesse Pinkman, hvorefter de to begynder af fremstille og sælge metamfetamin. Sæson 1-5 er tilgængelig på Netflix Danmark. Sæson 5 er delt op i to dele, hvoraf det på nuværende tidspunkt kun er første del som er tilgængelig. Anden og sidste del forventes dog snart at få premiere.



4 kommentarer til Netflix køber rettighederne til Breaking Bad

  1. Brian - kl. 20:45, 23-01-2014:

    Og hvad så vi har jo længe kunne se de sidste afsnit på TV2 pla y ikke eller er der flere

  2. Flixfilm - kl. 22:16, 23-01-2014:

    Hej Brian,

    Det har du helt ret i. De allersidste afsnit har dog aldrig været på Netflix Danmark.

  3. Thomas P - kl. 07:25, 24-01-2014:

    Fantastisk serie…. glæder mig !!!



  4. Sofid - kl. 20:02, 01-06-2014:

    Hvornår kommer resten af Breaking bad serien?

    Skriv kommentar