Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix køber rettighederne til krigsfilmen Jadotville

16/02/2015 | Ingen kommentarer

jamie dornan fifty shades jadotville netflixNetflix Danmark vil have eksklusiv premiere på den nye krigsthriller Jadotville med Jaime Dornan (Fifty Shades of Grey) og Guillaume Canet (Tell No One) i 2016. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Filmen er baseret på en sand historie om utroligt mod og skildrer belejringen af en irsk bataljon på 150 mand ved Jadotville, Congo i 1961. Betaljonen og deres leder Commander Patrick Quinlan (Jaime Dornan) skal i flere dage bekæmpe den 3000 mand store congolesiske hær, der er ledet af franske og belgiske lejesoldater. Guillaume Canet spiller en fransk kommandant, der forsøger at besejre Quinlan og hans mænd.

Jadotville instrueres af Richie Smyth, som er en velkendte instruktør af reklamer og musikvideoer for bl.a. U2, Bon Jovi og The Verve. Manuskriptet er skrevet af Kevin Brodbin (Constantine). Optagelserne begynder til april i Irland og Sydafrika.

“Historien om hvordan Patrick Quinlan og hans mænd bekæmpede de overvældende tropper uden at miste en enkelt mand er en af de største historier i det 20. århundrede, og vi er stolte af at arbejde sammen med et talentfuldt og engageret team om at bringe denne historie til live,” udtaler Ted Sarandos, Netflix Chief Content Officer. “Denne film vil være en fantastisk tilføjelse til vores enorme udvalg af film og serier.”

“Som filmmager er vi konstant på udkig efter nye måder at udbrede en film til det størst mulige publikum. Netflix har allerede genopfundet tv-markedet, og bevæger sig nu foran i filmbranchen. Vi er stolte og glade for at være en del af Netflix’ historie og innovation” siger producer Alan Moloney.

Netflix købte rettighederne til Jadotville til dette års filmfestival i Berlin, Berlinalen.



    Skriv kommentar