Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix køber rettighederne til Lemony Snicket

06/11/2014 | Ingen kommentarer

lemony snicket en ulykke kommer sjældent alene netflixDen amerikanske streamingtjeneste Netflix har købt rettighederne til de populære bøger Lemony Snicket – En Ulykke Kommer Sjældent Alene (A Series Of Unfortunate Events), som de vil lave til en ny serie for hele familien. Det skriver flere medier.

Lemony Snicket handler om de forældreløse børn Violet, Klaus og Sunny, der på flugt fra den onde Grev Olaf, som vil have fat i deres formue, må igennem en række prøvelser for at afsløre hemmeligheden om hvad der var skyld i deres forældres død.

Bøgerne om Lemony Snicket er tidligere blevet filmatiseret i 2004, hvor skuespillere som Jim Carrey, Meryl Streep og Jude Law medvirkede. Filmen blev produceret af Paramount Pictures, som ligeledes vil arbejde sammen med Netflix om den nye serie.

Lemony Snicket – En Ulykke Kommer Sjældent Alene (A Series Of Unfortunate Events) er skrevet Daniel Handler og der er udgivet 13 bøger i serien, som tilsammen er blevet solgt i over 65 millioner eksemplarer og oversat til 43 sprog.

“Vi har længe søgt efter en fantastisk historie, som appellerer til både børn og voksne. Med Lemony Snicket er vi stolte af at kunne lave en serie til vores medlemmer som allerede elsker bøgerne,” udtaler Cindy Holland, VP Original Content, Netflix.

Netflix har netop købt rettighederne, så hvorvidt Jim Carrey vender tilbage som Grev Olaf og hvornår serien får premiere, melder historien intet om.



    Skriv kommentar