Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix køber rettighederne til The Fall sæson 2

Dato: 08/01/2015 | 6 kommentarer

the fall sæson 2 netflixNetflix har købt visningsrettighederne til sæson 2 af den britiske krimiserie The Fall med Gillian Anderson (The X-Files) i hovedrollen. Det skriver Variety.

Den nye sæson får premiere på Netflix i USA d. 16. januar, men en dansk premieredato lader vente på sig. Netflix udtaler dog, at sæson 2 af The Fall får premiere på Netflix Danmark senere på året. Hvorfor Netflix har valgt at udskyde den danske premiere, melder historien intet om. Første sæson af The Fall kan dog allerede ses på Netflix Danmark.

The Fall sæson 2 er på 6 episoder og her følger man Gillian Anderson, som kriminalbetjenten Stella Gibson, der er på sporet af seriemorderen Paul Spector, spillet af Jamie Dornan (Fifty Shades of Grey, Once Upon a Time). Se en trailer til sæson 2 nederst i artiklen.

Forleden deltog seriens skuespillere og skabere i en konference arrangeret af Netflix og her blev der spurgt ind til om serien ville få en sæson 3. Der er dog intet endeligt endnu da det er BBC, som har lavet serien og derfor sidder med den endelige beslutning, men seriens skabere var generelt meget sikre på at BBC ville godkende en The Fall sæson 3.

The Fall er skrevet og instrueret af Allan Cubitt (The Boys Are Back, Murphy’s Law) og produceret af Gub Neal (Combat Hospital) og Julian Stevens (The Last Enemy).

Se første sæson af The Fall på Netflix Danmark: Link.

Herunder kan du se en trailer til The Fall sæson 2. Bemærk venligst, at premieredatoen i slutningen af videoen kun er gældende for Netflix USA:



6 kommentarer til Netflix køber rettighederne til The Fall sæson 2

  1. The Fall season 2 - kl. 11:28, 06-02-2015:

    Til netflix
    På jeres hjemmesider, hvor I bl.a forsøger at få nye kunder, reklamerer I med at man kan se The Fall season 2 ved indmeldelse. Men jeg er selv medlem af Nexflix og jeg kan altså ikke finde season 2 ?
    Jeg håber da ikke, at I reklamerer med noget som enten ikke er rigtigt eller kan misforståes ?

    Kan I sige hvornår dr faktisk er premiere på season 2 på netflix ??
    Til sidst må I undskylde, hvis jeg tager fejl og at man faktisk godt kan se season 2 – hvilket jeg selvfølgelig håber på at det er…
    Mvh Karsten engvad

  2. belinda - kl. 10:45, 22-02-2015:

    Hej.
    Jeg ville også meget gerne finde sæson 2 af The Fall.

    Mvh Belinda

  3. Margot Alm 21/5 2015 kl 16.35 - kl. 16:48, 21-05-2015:

    Har lige set første sæson af serien : the Fall …..synes den er fantastisk god , men er meget skuffet over at del 2 endnu ikke er kommet på Netflex , synes det er for dårligt at man ingen steder kan finde noget om hvornår man har tænkt sig at sende sæson 2 , hvor mange gider se en halv krimi serie ? Sidder med en flov fornemmelse over ikke at få en slutning på historien , hvorfor ikke sende begge sæsoner på en gang , istedet for en halv historie , det er der ikke meget ved , man har måske glemt alt om første sæson før i sender no 2 ….ik særlig smart synes jeg …



  4. Rose-Marie Mollerup - kl. 21:33, 24-05-2015:

    Hvornår kommer the Fall 2 ?

  5. A - kl. 20:58, 27-05-2015:

    Ja, kunne man ik snart få en melding på hvornår det bliver???

  6. sofie andersen - kl. 15:19, 28-01-2016:

    er der nogen dato, på hvornår sæson 3 af the fall. kommer på netflix.

    Skriv kommentar