Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix laver mere Unbreakable Kimmy Schmidt

18/01/2016 | 1 kommentar

unbreakable kimmy schmidt netflixKomedieserien Unbreakable Kimmy Schmidt, som er skabt af Tina Fey og Robert Carlock (30 Rock), vender snart tilbage på Netflix når sæson 2 har premiere 1. april. Men ikke nok med det, så kan streamingtjenesten nu afslører, at også en sæson 3 er på vej.

Det var forleden til TCA-messen (Television Critics Association) i Los Angeles, at Netflix løftede sløret for at Kimmy Schmidt, der har boet under jorden hos en sekt i 15 år, vender tilbage i en helt ny sæson, som formentlig får premiere til næste år. Indtil da kan vi dog glæde os til sæson 2.

Unbreakable Kimmy Schmidt handler om Kimmy Schmidt (Ellie Kemper), der bliver reddet fra en dommedagskult, hvor hun har været taget tilfange sammen med tre andre kvinder i 15 år. Med kun en rygsæk, et par sneakers og et par bøger under armen er Kimmy klar til at vende tilbage til livet og derfor rejser hun til New York hvor hun begynder et nyt liv som barnepige hos en rig kvinde (Jane Krakowski fra 30 Rock) efter at være flyttet ind hos en Broadway-stjerne Tituss Burgess (30 Rock).

Tina Fey og Robert Carlock har i samarbejde skrevet og produceret Unbreakable Kimmy Schmidt. De har tidligere stået bag den populære komedieserie 30 Rock, som har vundet et utal af priser.

Se Unbreakable Kimmy Schmidt sæson 2 på Netflix Danmark fra 1. april og glæd dig til sæson 3, som formentlig kommer på streamingtjenesten til næste år.



1 kommentar til Netflix laver mere Unbreakable Kimmy Schmidt

  1. alex - kl. 13:59, 20-01-2016:

    Hey…
    HvoR er eventyrtid blevet af?

    Skriv kommentar