Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Netflix laver ny version af Anne fra Grønnebakken

Dato: 23/10/2016 | 2 kommentarer

anne-fra-gronnebakken-netflix-danmarkStreamingtjenesten Netflix har besluttet sig for at lave en ny serie på otte episoder, baseret på den klassiske fortælling om den fornuftige pige Anne fra Grønnebakken. Den nye serie får blot navnet ‘Anne’.

I den nye udgave af Anne fra Grønnebakken vil den canadiske skuespiller Amybeth McNulty varetag rollen som den gammelkloge og fantasifulde Anne Shirley.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Den nye series manuskriptforfatter er den Emmy-vindende Moira Walley-Beckett, som blandt andet har skrevet flere episoder af den populære Breaking Bad om den kræftsyge kemilærer, der begynder at lave og sælge stoffer for at kunne betale lægeregningerne.

Anne fra Grønnebakken (Anne of Green Gables) udkom første gang som bog 1908 og er siden både blevet filmatiseret og lavet til tv-serie. I både bogen og serien følger man den forældreløse pige Anne, der adopteres af et ældre søskendepar, der bor på en gård i 1800-tallets Canada, hvor hun prøver at passe ind. Men da Anne er kvik bliver hun på gården, hvor hun gør sit bedste for at hjælpe til.

De tidligere filmatiseringer af Anne fra Grønnebakken har gennem tiden været fast inventar på Danmarks Radio, hvor de er blevet genudsendt utallige gange.

Anne får premiere på Netflix Danmark i 2017.



2 kommentarer til Netflix laver ny version af Anne fra Grønnebakken

  1. Anja - kl. 11:06, 05-11-2016:

    Ikke voldsomt vigtig info 🙂 Men det er TV2, der har sendt serien en masse gange – ikke DR…

  2. Christina - kl. 17:38, 26-11-2016:

    Det lyder fedt! Kan i så ikke sende den gamle serie ind på Netflix? Jeg elsker den!

    Skriv kommentar