Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix laver stop motion serie med elsket karakter fra Japan

22/10/2017 | Ingen kommentarer

Forleden kunne streamingtjenesten Netflix i en pressemeddelelse annoncere, at den første stopmotion serie med én af Japans mest elskede karakter netop har fået grønt lys og serien forventes at får premiere som en Netflix Original i foråret 2019.

Der er tale om karakteren Rilakkuma, der er en blød tøjbamse, som lever med den unge kvinde Kaoru. Bamsen laver ikke så meget: den elsker pandekager, ris-omeletetter, budding og dumplings, mens Rilakkuma ellers blot hygger sig i lejligheden hvor de begge bor. I lejligheden er der dog flere dyr og Rilakkuma er således venner med fuglen Kiiroitori og en anden lille hvid bjørn ved navn Korilakkuma. Det underlige er dog, at alle dyrerne dukker op af ingenting, mens Rilakkuma samtidighed har en lynlås i ryggen – uden at vide hvad der er inde bag den!

Hvis man vil vide mere om tøjbamsen og dens venner, så har vi nederst i artiklen inkluderet en video. Klippet har dog ingen relation til den nye serie, som Netflix er ved at producere.

Serien får navnet ‘Rilakkuma and Kaoru’ og bliver på 13 episoder.

‘Rilakkuma and Kaoru’ laves af Japans førende stopmotion studio Dwarf (Domo, Komaneko), mens produktionen kvalitetssikres af Aki Kondo, som har udviklet den originale karakter.

Rilakkuma udkom oprindeligt i 2003 som merchandise og har siden opbygget stor popularitet over hele verden – især hos piger.

Se ‘Rilakkuma and Kaoru’ på Netflix Danmark til foråret 2019.



    Skriv kommentar