Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix løfter sløret for sci-fi-noir; ‘Mute’ – Se trailer

31/01/2018 | Ingen kommentarer

Der er vist ingen tvivl om at den amerikanske streamingtjeneste Netflix har sci-fi i øjnene i 2018. Om få dage har den futuristiske serie ‘Altered Carbon‘ premiere og senere i år udkommer den første danske Netflix-serie ‘The Rain‘, som foregår i et post-apokalyptisk Danmark.

Nu kan Netflix løfte sløret for endnu et sci-fi-eventyr. Det er den futuristiske thriller ‘Mute’ fra instruktøren Duncan Jones (‘Moon’, ‘Source Code’, ‘Warcraft’) med Alexander Skarsgård (‘Tarzan’, ‘The Diary of a Teenage Girl’), Paul Rudd (‘Ant-Man’, ‘Anchorman’) og Justin Theroux (‘The Leftovers’, ‘The Girl on the Train’) på rollelisten.

Netflix har netop offentliggjort første trailer til filmen, som kan ses nederst i artiklen.

‘Mute, der foregår i en nær fremtid, handler om bartenderen Leo, der bor i det pulserende Berlin. Som barn var han ude for en ulykke, hvor han mistede evnen til at tale, og det eneste lyspunkt i hans tilværelse nu er kæresten Naadirah. Da Naadirah en dag forvinder sporløst, starter Leos søgen, der hurtigt fører ham til byens skumle underverden. Leos eneste tilbagevendende spor er to amerikanske kirurger, så Leo er tvunget til at blive i den mystiske underverden for at finde sit livs kærlighed.

Instruktør Duncan Jones beskriver selv ‘Mute’ som værende et livsprojekt – en film han har arbejdet på mange år før den prisbelønnede ‘Moon’ udkom, og han takker derfor den amerikanske streaminggigant for endelig lade ham filmatisere sin idé.

Netflix-filmen ‘Mute’ har premiere den 23. februar.



    Skriv kommentar