Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix’ milliondyre film ‘Bright’ deler vandene

24/12/2017 | 1 kommentar

Fredag den 22. december havde streamingtjenesten Netflix premiere på deres største og dyreste filmsatsning nogensinde; actioneventyret ‘Bright’ med Will Smith og Joel Edgerton i hovedrollen.

Filmen har kostet mere end $90 mio. at producere og til den høje pris forventer Netflix naturligvis at ‘Bright’ bliver en succes, der kan sætte filmtjenesten på landkortet, som et sted hvor man kan finde eksklusive “blockbuster-film”.

Få dage efter premieren står det dog klart at ‘Bright’ ikke får ubetinget god omtale – i hvert fald ikke hos kritikerne.

På filmsitet Rotten Tomatoes, som samler anmeldelser fra hele verden, får ‘Bright’ blot en score på 30% baseret på 53 anmeldelser. Heller ikke Flixfilms egen anmelder var ovenud imponeret af filmen.

Det lader dog til at Netflix-medlemmerne har en anden holdning for på Rotten Tomatoes kan man ligeledes se brugernes anmeldelser og her melder 90% at de godt kunne lide filmen, og samme opfattelse har flere brugere på det sociale medie Reddit. Her er mange ligeledes blevet fornøjet af filmen og hvor flere har en teori om at medierne kører en smædekampagne mod Netflix.

På IMDB har filmen også en bedømmelse på 6.7, hvilket vidner om at ‘Bright’ ikke er årets dårligste film – som mediet Indiewire ellers har bedømt den til at være.

‘Bright’, som er instrueret af David Ayer (Fury, Suicide Squad, Training Day) og har Will Smith (Bad Boys) og Joel Edgerton (Exodus: Gods and Kings) i hovedrollerne, foregår i en verden hvor mennesker og overnaturlig væsner som orker, elver, alfer og feer lever side om side, hvori Will Smith leder politiafdelingen, som håndterer kriminelle handlinger hvori der indgår magi.

Bedøm selv og se ‘Bright‘ på Netflix Danmark.



1 kommentar til Netflix’ milliondyre film ‘Bright’ deler vandene

  1. Jonas - kl. 20:31, 25-12-2017:

    “hvori Will Smith leder politiafdelingen, som håndterer kriminelle handlinger hvori der indgår magi.”

    I har da vist ikke set filmen.

    Skriv kommentar