Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix’ originale serier nomineret til 14 Emmy Awards

19/07/2013 | Ingen kommentarer

netflix emmyForleden blev nomineringerne til Emmy Awards 2013 offentliggjort og det viser sig, at Netflix i år er stærkt repræsenteret blandt de nominerede. Netflix’ originale serier som House of Cards, Arrested Development og Hemlock Grove er samlet nomineret til 14 priser.

House of Cards må anses for, at have fået de mest prominente nomineringer som Bedste Dramaserie, Bedste Mandlige Hovedrolle ved Kevin Spacey som Francis Underwood, Bedste Kvindelige Hovedrolle ved Robin Wright som Claire Underwood. I kategorien som Bedste Dramaserie skal House of Cards kæmpe om prisen mod de populære tv-serier Breaking Bad, Mad Men, Homeland, Game of Thrones og Downtown Abbey. House of Cards er nomineret til i alt 9 priser.

Jason Bateman har for sin rolle som Michael Bluth i Arrested Development modtaget en nominering som Bedste Mandlige Hovedrolle i en komedieserie. Herudover er serien nomineret til priser for bedste musikkomposition og kameraføring.

Horrorserien Hemlock Grove som fik premiere d. 19. april på Netflix er ligeledes nomineret til 2 priser, som inkluderer Bedste Special Effects og Bedste Musikalske Tema.

Emmy Awards bliver afholdt 22. september 2013 hvor de 28 forskellige priser vil blive uddelt. Emmy-uddelingen er den mest indflydelsesrige prisoverrækkelse inden for TV-produktioner. Den er hvad Oscar-uddelingen er for film og Grammy Awards er for musik. Det er 65. gang, at Emmy’en bliver uddelt.

Se alle de nominerede til Emmy Awards 2013: Link.



    Skriv kommentar