Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix overtager ‘Travelers’ og laver ny sæson

20/03/2018 | Ingen kommentarer

Sci-fi serien ‘Travelers’ med Eric McCormack (‘Will & Grace’) i hovedrollen har fået grønt lys til at gå videre med sæson 3.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

‘Travelers’ har ellers haft en usikker fremtid, da den canadiske tv-station Showcase, som har været med til at producere de to første sæsoner, har valgt ikke at forlænge aftalen. Men Netflix kan altså nu afsløre, at de har overtaget serien og den kommende sæson 3 vil således få eksklusiv premiere på streamingtjenesten.

Serien, som er skabt af Brad Wright, manden bag ‘Stargate’, foregår mange år ude i fremtiden hvor de resterende mennesker på Jorden kan sende deres bevidsthed tilbage gennem tiden – direkte ind i hovederne på folk i det 21-århunderede.

Hovedrolleindehaver Eric McCormack kan desuden afsløre, at han vil instruere først afsnit i den kommende sæson.

Eric McCormack udtaler desuden i pressemeddelelsen;

“Jeg er så begejstret for at kunne fortælle vores fans verden over, at Brad Wrights subtile og fantastiske sci-fi drama vender tilbage med en tredje sæson. Jeg er så stolt af dette show, især at det er komplet canadisk produktion.”

Det forventes, at ‘Travelers’ sæson 3 får premiere i slutningen af 2018.

Se ‘Travelers‘ på Netflix Danmark.



    Skriv kommentar