Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix på vej med endnu en spansktalende original serie

Netflix på vej med endnu en spansktalende original serie

30/07/2015 | Flixfilm

Verdens førende streamingtjeneste Netflix har annonceret flere detaljer om deres kommende latinamerikanske-serie Ingobernable, som følger lige i hælene på en anden spansktalende serie: Club de Cuervos, som får premiere på Netflix Danmark d. 7. august. Læs mere om Club de Cuervos.

Ingobernable, som betyder uregerlig eller ustyrlig, har den mexikanske skuespiller Kate del Castillo (billedet) i hovedrollen som Irene Urzua, der er ægtefælle til den mexikanske præsident. Hun er en kvinde med stærk personlighed, overbevisning og skarpe idéer. Irene Urzua kan “skabe en præsident, forlade en præsident og dræbe en præsident,” står der i pressemeddelelsen fra Netflix.

“Jeg elsker rollen. Den er udfordrerende, risikabel og overbevisende. Historien og de øvrige skuespillere er fremragende hvilket er kendetegnende for Netflix-serier. Jeg er virkelig glad for at være en del af holdet,” udtaler Kate del Castillo, der har medvirket i utallige spanske serier som Muchachitas, La Reina del Sur og Dueños Del Paraiso.

LÆS OGSÅ:   'Sherlock' får comeback på Netflix

Det er sparsomt med detaljer omkring plottet i Ingobernable, men en kort synopsis fra serien lyder; I løbet af fem uhyggelige minutter, mister Irene Urzua alting: hendes magt, hendes mand, hendes børn, hendes navn. Alt hvad hun kan gøre er at tage hævn”.

“Netflix er forpligtet til at levere spansktalende serier af høj kvalitet til Mexico, USA, Latin Amerika og resten af verden. Vi er beæret over at arbejde sammen med en af Latin Amerikas største og talentfulde stjerner; Kate de Castillo,” udtaler Ted Sarandos, Chief Content Officer

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingobernable bliver instrueret af Jose Luis Garcia Agraz og Pedro Pablo Ibarra, og optagelserne begynder i starten af 2016 i Mexico. Første sæson bliver på ialt 20 episoder.

Serien Ingobernable forventes at få premiere på Netflix Danmark i 2016.




3 kommentarer til Netflix på vej med endnu en spansktalende original serie

  1. Jytte hartmann - kl. 20:44, 06-09-2016:

    I må meget gerne sende flere lange spanske serier såsom gran hotel og velvet ud på netflix Vi har nydt dem begge, fordi de er fantastisk besat rollemæssigt, følsomme, sjove og med en masse forviklinger. De er også en fin kontrast til alle de voldsomme og morderiske serier der verserer på netflix. På forhånd tak.

  2. Lis - kl. 15:02, 21-09-2016:

    Må meget gerne sende flere spanske serier så som velvet og grand hotel

  3. Bente Brohammer - kl. 12:31, 02-04-2018:

    Jeg er stor fan af lange spanske serier, og ønsker meget mere af den slags.

Skriv kommentar