Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix rammer 100 millioner medlemmer i 2018

Netflix rammer 100 millioner medlemmer i 2018

29/10/2015 | Flixfilm

netflix logoDet amerikanske analysebureau IHS vurderer, at streamingtjenesten Netflix vil opleve en kæmpe fremgang i antallet af medlemmer de kommende år, og vil i løbet af 2018 have over 100 millioner brugere. Det er en stigning på mere end 22%. Det skriver TBI Vision.

Netflix har på nuværende tidspunkt 69 millioner medlemmer fordelt over hele verden, og analysevirksomheden forudser da også, at den eksplosive medlemsfremgang primært vil ske i Europa hvor Netflix hele tiden udvider deres aktiviteter.

Det er især Netflix’ investeringer i film og serier fra de enkelte lande, som forventes at tiltrække nye kunder. Produktionen af franske og italienske serier er blandt andet allerede i gang og det vurderes, at når disse serier får premiere, vil de tiltrække en del nye medlemmer til streamingtjenesten fra hvert respektive land.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'My Name Is Loh Kiwan'

Netflix bruger samtidig væsentlig flere kroner på at udvikle unikt indhold i forhold til deres konkurrenter og dermed vil Netflix i fremtiden kunne byde på film og serier, som ikke vil kunne findes på andre filmtjenester. Netflix vil de kommende år bruge mere end 6 mia. på at sikre sig eksklusive rettigheder til film og serier, samt udvikle nye programmer, der kun kan ses på Netflix.

Artiklen fortsætter under annoncen




Skriv kommentar