Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix-serie skaber røre i USA

Netflix-serie skaber røre i USA

04/01/2016 | Flixfilm

1c0d754a-c1a8-49d7-8848-376ee61c409eNetflix-serien Making a Murderer, som havde eksklusiv premiere d. 18. december 2015, har de seneste par uger skabt en del forargelse og røre over det amerikanske retsvæsen. Det skriver Politiken.

Dokumentarserien, der fortæller historien om Steven Avery, som i 1985 var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han blev dømt for grov voldtægt og mordforsøg, men blev efter 18 år frikendt, da man ikke kunne forbinde hans DNA til gerningsstedet. Steven besluttede sig efterfølgende for at sagsøge staten for $36 milloner og dermed afsløre det korrupte politi og system. Sagen kom dog aldrig rigtig i gang før et lig dukker op i Stevens baghave og han på ny bliver dømt for mord og sendt mange år i fængsel.

Making a Murderer beskriver det øjensynlige korrupte og fejlagtige sagsforløb, hvilket har fået amerikanerne op af stolene. Særligt Netflix-medlemmet Michael Seyedian følte sig forarget og mener at seriens hovedperson er blevet udsat for et komplot og har derfor iværksat en underskriftsindsamling for at få Avery løsladt. Mere end 160.000 personer har i skrivende stund fulgt hans opfordring, mens 19.000 mennesker har henvendt sig til Det Hvide Hus. De kræver at Barack Obama benåder Steven Avery.

LÆS OGSÅ:   Nye film og serier på Netflix (Uge 10 – 2024)

Myndighederne mener dog ikke at der er sket nogle fejl i sagsforløbet og afviser derfor at genoptage sagen, men selv hackergruppen Anonymous påstår, at kunne dokumentere Steven Averys uskyld.

Hvorvidt det ender med at anklagemyndigheden genoptager sagen vil tiden vise, men indtil da kan du kaste dig over seriens 10 afsnit og selv bedømme om Steven Avery er en fri mand eller ej. Se Making a Murderer på Netflix Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen




Skriv kommentar