Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix-serien Between får premieredato

10/03/2015 | Ingen kommentarer

Jennette McCurdy. Foto: Paul A. Hebert, Invision.

Jennette McCurdy. Foto: Paul A. Hebert, Invision.

Den nye Netflix-serie Between med Jennette McCurdy i hovedrollen får premiere d. 21. maj. Serien, der henvender sig primært til teenagere bliver på i alt seks episoder. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Skuespilleren Jennette McCurdy, som bl.a. kendes fra Nickelodeon-serien iCarly, har i anledningen offentliggjort et klip fra serien på Twitter, som kan ses nederst i artiklen.

Between handler om en by, der bliver ramt af en mystisk sygdom, som udsletter alle mennesker over 21 år. De unge mennesker må dermed klare sig selv, da regeringen sætter et område på godt 15 km i diameter i karantæne.

Alle seriens seks afsnit vil ikke få premiere med det samme, som det ellers normalt kendes fra Netflixserier, da Between er produceret i samarbejde med den canadiske tv-kanal City TV og streamingtjenesten Shomi. I stedet vil der komme et nyt afsnit på Netflix Danmark hver uge.

Between er produceret af Don Carmody (Resident Evil, Silent Hill) og David Cormican (The Tall Man, Faces in the Crowd) mens den Emmy-vindende Jon Cassar (24, The Kennedys) instruerer seriens to første episoder.

Se Between på Netflix Danmark fra d. 21. maj.



    Skriv kommentar