Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Netflix-serier nomineret til Gloden Globe 2015

15/12/2014 | Ingen kommentarer

golden globe netflix nomineringDen amerikanske prisuddeling Gloden Globe, som oftest betegnes som værende “mini-Oscar”, har netop offentliggjort årets nomineringer hvilket afslører, at streamingtjenesten Netflix er med i kapløbet om flere af de prestigefyldte priser.

Netflix er blevet nomineret til i alt 7 priser, som fordeler sig blandt serierne House of Cards, Orange is the New Black og Derek.

House of Cards er blevet nomineret til årets bedste dramaserie, mens seriens hovedroller, der spilles af Kevin Spacey og Robin Wright, begge er nomineret til årets bedste skuespiller/skuespillerinde i en dramaserie.

Netflix-serien Orange is the New Black har ligeledes fået tre nomineringer og det er for henholdsvis bedste komedieserie, bedste skuespillerinde i en komedieserie (Taylor Schilling) og bedste birolle, som tilfalder Uzo Aduba, der i serien spiller Suzanne “Crazy Eyes” Warren.

Sidst men ikke mindst er Ricky Gervais blevet nomineret til bedste skuespiller for sin rolle som Derek i det bittersøde komediedrama af samme navn.

I forbindelse med afsløringen af nomineringerne udtaler Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix; “Vi er beærede over at modtage syv Golden Globe nomineringer. House of Cards, Orange is the New Black og deres fantastiske produktionshold har banet vejen for tv i det nye årtusinde, og vi er stolte af at se deres kreative resultater blive anerkendt. Jeg kunne ikke blive mere stolt end at se Taylor, Uzo, Robin, Ricky, og Kevin blive belønnet for deres frygtløse arbejde.”

Hvorvidt Netflix kan tage nogle priser med hjem afsløres den 11. januar, 2015 hvor den 72’ende udgave af Gloden Globe afholdes.



    Skriv kommentar