Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix skal betale for brug af internettet i USA

Dato: 06/03/2014 | 2 kommentarer

netflix-internetDet er ikke nogle hemmelighed, at streamingtjenesten Netflix bruger en væsentlig del af internettetes båndbredde på, at kunne vise film og serier til deres medlemmer. Undersøgelser har nemlig vist, at Netflix til tider har ansvaret for 32 procent af det samlede internetforbrug i USA.

Internetudbyderne er dog ikke tilfredse med, at streamingtjenesten beslaglægger så stor en portion af båndbredden og derfor skruer de automatisk ned for hastigheden. Netflix har derfor været nødsaget til, at indgå et samarbejde med den amerikanske internetudbyder Comcast for, at sikre en god Netflix-oplevelse. Det skriver The Wall Street Journal og tilføjer, at samarbejdet øjensynligt betyder, at Netflix er forpligtet til at betale flere millioner dollars for, at film og serier kan afspilles hurtigt og uden problemer. Hvis man dermed ønsker, at få det bedste ud af Netflix, bør man derfor købe internet hos udbyderen Comcast. Op til indgåelsen af aftalen blev det afsløret, at hastigheden til Netflix for kunder hos Comcast, var faldet med over 25 procent. Kunderne oplevede dermed mange udfald og dårlig billedekvalitet.

Aftalen mellem Netflix og Comcast er meget kontroversiel, da det øjensynligt ikke længe betyder, at internettet er lige tilgængeligt for alle. I fremtiden kan man frygte, at alle de store virksomheder betaler for en hurtig båndbredde, mens de mindre virksomheder ikke har råd og derfor må leve med en langsomme forbindelse og dermed et ringere produkt, skriver The Wall Street Journal. En ny film-tjeneste vil f.eks. have meget svært ved, at konkurrere på de betingelser.

Hvem der er skurken i denne aftale er svær at definere. Netflix vil naturligvis gerne tilbyde deres kunder den bedst mulig oplevelse og vælger derfor, at betale for den ekstra båndbredde. Internetudbyderen oplever dog, at streamingtjenesten beslaglægger en stor del af internettet og dermed gør det langsomt for alle og derfor vil de have ekstra betaling af Netflix, således de eventuelt kan udbygge deres forbindelse med midler fra streamingtjenesten.

Der er endnu ikke indgået nogle lignende aftaler i Danmark, men hvis tendens fortsætter i USA kan det meget vel blive aktuelt. Netflix afviser desuden, at den månedlige abonnementspris vil stige, men hvis streamingtjenesten i fremtiden er nødsaget til at betaler millioner af kroner til internetudbyderne for at få en god forbindelse er det svært, at se hvordan kunderne ikke skulle blive ramt af eventuelle prisstigninger.



2 kommentarer til Netflix skal betale for brug af internettet i USA

  1. Morten - kl. 19:16, 06-03-2014:

    Vi og alle de bruger der streamer har da allerede betalt for en vis båndbredde? Det her er bare ussel afpresning fra internetudbyderens side, Netflix skulle have takket nej og skiftet udbyder.

  2. zura - kl. 04:40, 07-03-2014:

    Sikken noget svineri. Alle der modtager netflix har da allerede betalt for deres bredbånd. Så det er da helt hen i vejret og grådighed fra iretnetbyder. Forstår slet ikke netflix går med til det.. Netflix skulle hellere skrive til de af eres kunder som de ved har eller få problemmet at det er deres netudbyder som skruer ned. Så kan folk skifte udbyder og lad os så se hvor mange kunder den internet udbyder har tilbage der efter. Personligt ville jeg selv flytte selvskab med det samme. Da de ikke skal have mre betaling for noget jg allerede har betalt for.
    Tænk hvis det sker at netflix laver en sådan aftale i dk og derefter sender regningen videre. Det er da bare en skjult pris stigning for internet udbyderne. Internet udbyderne har allerede fået deres penge for det folk bruger.og så er den ikke længere

    Skriv kommentar