Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix snupper rettighederne til spillefilm om massakren på Utøya

21/08/2017 | 2 kommentarer

Det er de færreste, som ikke kan huske den skæbnesvanger dag i 2011 hvor Anders Behring Breivik gik amok på den norske ø Utøya og dræbte 67 unge mennesker.

Nu har Netflix imidlertid indgået et samarbejde med den anerkendte amerikanske instruktør Paul Greengrass om at lave en spillefilm omhandlende de frygtindgydende begivenheder.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Paul Greengrass er blandt andet kendt for Matt Damon-filmene Jason Bourne, The Bourne Supremacy, The Bourne Ultimatum, samt Captain Phillips, der har Tom Hanks i hovedrollen.

Til trods for at instruktøren er amerikansk vil filmen blive lavet med lokale skuespillere og filmen vil forventelig være på norsk.

Det var den 22. juli 2011 at massakren fandt sted, hvor den selverklærede højreekstremist Anders Behring Breivik skød og dræbte 67 deltagere fra en socialdemokratiske ungdomsorganisation, der holdt sommerlejr på Utøya, mens yderlige to mennesker døde under andre omstændigheder. Kort forinden havde Anders Breivik, iført en forfalsket politiuniform, detoneret en bombe i Oslo, i området hvor statsministerens kontor og justitsministeriet ligger. I Oslo døde i alt 8 mennesker.

Filmen, som angiveligt har været eftertragtet hos adskillige filmstudier og som Netflix dermed har været i hård konkurrence om, vil have et budget på 20 millioner dollars.

Der er ingen oplysninger om hvornår filmen får premiere på Netflix Danmark, men optagelserne begynder til efteråret.



2 kommentarer til Netflix snupper rettighederne til spillefilm om massakren på Utøya

  1. Pia - kl. 13:25, 22-08-2017:

    massakren på Utøya-

    Jeg synes at i skulle glemme alt om at vise denne dokumentar – spillefilm, det er stadig for tidligt at komme med sådan en udsendelse, rigtigt mange mennesker sidder stadig tilbage med sorgen, dette er jo ikke en FILM men et rigtigt ubehageligt event som væltede læsset for mange mennesker- lad dem sørge i fred nogle år endnu, andet vil være fuldstændigt usmageligt. jeg vil ikke støtte denne udsendelse. Jeg tror at i fik rettighederne med et SNUP, som i skriver , netop fordi andre er enig i mit synspunkt. MVH, Pia

  2. Brian - kl. 13:49, 23-08-2017:

    Pia, klage til Netflix, ikke Flixfilm.

    Skriv kommentar