Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix tilføjede over 1300 film og serier i 2016

08/01/2017 | 2 kommentarer

Streamingtjenesten Netflix tilføjer hele tiden timevis af ny underholdning til deres udvalg og i 2016 havde Netflix premiere på intet mindre end 1382 film og serier. Det betyder, at der hver dag kom 3-4 nye titler på Netflix Danmark.

Det viser en optælling foretaget af Flixfilm.dk, der holder øje med hvad der kommer af nyt på Netflix.

Antallet af nyheder i 2016 var således væsentligt højere sammenlignet med tidligere år, hvor streamingtjenesten tilføjede 955 nye film og serier i 2015, og 958 i 2015. Det betyder, at der kom over 400 titler flere end det har været tilfældet de tidligere år.

Selvom der kom mange nyheder på Netflix i 2016, så er det usikkert om det totale antal film og serier på streamingtjenesten er blevet større, da det ikke er muligt at skabe sig et overblik over hvilke titler, som er blevet fjernet i løbet af året. Netflix har nemlig et dynamisk udvalg og skifter derfor hele tiden udbuddet af film og serier, hvilket betyder at når nye kommer til, så fjernes andre.

Flixfilm.dk har tidligere foretaget en optælling af udvalget på Netflix Danmark og her blev det afsløret, at der var omkring 2000 film og serier tilgængelige. Det vurderes, at det nuværende udbud ligger omkring samme antal.

De 1382 nye film og serier på Netflix Danmark dækker over både helt nye tilføjelser og nye afsnit.



2 kommentarer til Netflix tilføjede over 1300 film og serier i 2016

  1. Brian - kl. 08:29, 10-01-2017:

    Og folk klager konstant at Netflix har ingen indhold.

  2. lene knudsen - kl. 11:41, 11-01-2017:

    Hej jeg vil ønske at i ikke hade taget serien væk der heder Merlin jeg håber de komme tilbage igen snart med venlig hilsen Lene Knudsen

    Skriv kommentar