Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix tilføjer snart Archer sæson 6

Dato: 30/05/2015 | Ingen kommentarer

archer serie netflixDen 1. juni tilføjer streamingtjenesten Netflix flere afsnit af den animeret tv-serie Archer til deres udvalg. Der er tale om hele sæson 6. Dermed vil alle seriens første seks sæsoner være tilgængelige på Netflix Danmark.

Archer er en amerikansk tegnefilms-serie for voksne, der i samme stil som Bojack Horseman og Bob’s Burgers, byder på jokes og hovedrystende historier. I Archer følger man spionagenten, Sterling Archer, og hans kollegaer hos agentbureauet, ISIS (International Secret Intelligence Service).

Det er værd at bemærke, at seriens skabere i sæson 6 valgte at udfase navnet ISIS, da det nu har fået en uheldig reference til Islamisk Stat. Dermed tilhører Sterling Archer og de øvrige agenter CIA i stedet.

Det er blot to måneder siden, at sæson 6 blev afsluttet på amerikansk tv, men Netflix Danmark kan altså allerede snart tilføje alle sæsonens 13 episoder til streamingtjenesten.

Det er endvidere blevet annonceret, at Archer vender tilbage med en syvende sæson, som ligeledes bliver på 13 afsnit.

Se Archer på Netflix Danmark: Link.



    Skriv kommentar