Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix udsender første trailer til F Is For Family

Dato: 16/11/2015 | Ingen kommentarer

f family netflix damarkDet er blot få dage siden, at Netflix kunne offentliggøre premieredatoen på deres nye komedieserie F Is For Family, og nu har streamingtjenesten således afsløret den første trailer, som du kan se nederst i artiklen.

Efter at have gennemset traileren vil man umiddelbart nok få det indtryk at serien er en kopi af American Dad, Family Guy og The Simpsons, hvilket ikke er helt hen i vejret, da Michael Price, som står bag F Is For Family og har været involveret i produktionen af The Simpsons. Det umiddelbare indtryk er dog, at F Is For Family er noget mere nede på jorden og realistisk end ovennævnte. Det bliver vi dog klogere på når serien har premiere på Netflix d. 18. december.

Også Vince Vaughn (Wedding Crashers), Peter Billingsley (Iron Man) og komikeren Bill Burr har stået bag F Is For Family, der handler om de glade 1970’ere – dengang man havde lov til at slå børn, ryge indenfor og medbringe skarpladte våben på flyveturen.

Bill Burr (Walk of Shame), Laura Dern (Jurassic Park), Justin Long (Live Free or Die Hard), Sam Rockwell (Moon) og Debi Derryberry (Toy Story) lægger alle stemmer til figurerne i serien.

Se alle seks episoder af F Is For Family på Netflix Danmark fra d. 18. december.



    Skriv kommentar