Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix vil droppe karaktersystemet

12/01/2016 | 2 kommentarer

netflix logoSom vi beskrev for et par uger siden er karaktersystemet med stjernerne på streamingtjenesten Netflix ikke helt gennemskueligt. Det lader til at Netflix er af samme holdning og derfor leder tjenesten efter et nyt bedømmelsessystem. Det skriver Business Insider.

Ifølge Neil Hunt, Chief Product Officer hos Netflix, er problemet med det nuværende bedømmelsessystem at folk ubevidst giver en uberettiget karakter. Når folk bedømmer en film eller serie med stjerner fra 1-5, så sker det ofte på baggrund af kvalitet og ikke underholdningsværdi.

Niel Hunt giver et eksempel; “Lad os antage, at du har haft det sjovt ved at se en elendig b-film, men stadig giver den 2 stjerner fordi du ved, at det ikke er en “god kvalitetsfilm”, som størstedelen vil kunne lide. Til trods for at du var godt underholdt, så tror Netflix altså, at du hadede filmen på baggrund af den lave karakter.”

Et andet eksempel er Netflix-filmen The Ridiculous 6 med bl.a. Adam Sandler, som havde premiere for en måned siden. Filmen har en dårlig karakter på streamingtjenesten, selvom at den siden premieren er blevet set mere end nogen anden film på Netflix og har ligget på førstepladsen i alle de lande filmtjenesten er tilgængelig.

Hvorledes det nye karaktersystem vil blive udformet er endnu ikke fastlagt, men Neil Hunt, afslører at streamingtjenesten overvejer en like/dislike (synes godt om/synes ikke godt om) funktion og en procentskala.

Netflix ønsker blot, at hjælpe med at finde den perfekte film eller serier, og derfor er et anvendeligt og retfærdigt bedømmelsessystem altafgørende.



2 kommentarer til Netflix vil droppe karaktersystemet

  1. Nikolaj - kl. 20:19, 12-01-2016:

    Jeg ved ikke med jer andre, men jeg giver altså karakter efter hvor underholdt jeg er blevet… Ikke efter kvalitet 🙂
    Hvis jeg er ved at brække mig af grin over en elendig B-film, så får den også siden fortjente 4 eller 5 stjerner 😀

  2. Patrick - kl. 11:26, 13-01-2016:

    På samme måde kan man jo se det hvis de bruger et “like” system, hvis folk giver 80% likes til en film der er en b-film, så kan man ligeså godt tro at det er en god film, ikke en film folk synes om fordi den er dårlig. Det er derfor at karaktersystemer ikke har nogen særlig god betydning, så hvis du vil finde ud af hvad folk mener om det, så se på anmeldelserne i stedet for.

    Skriv kommentar