Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix vil indtage Frankrig og Tyskland

12/02/2014 | Ingen kommentarer

netflix franceNetflix afslørede i forbindelse med offentliggørelsen af seneste kvartalsregnskab, at streamingtjenesten planlægger en væsentlig ekspansion til andre europæiske lande i løbet af indeværende år. Hvilke lande blev ikke oplyst, men kilder hos The Wall Street Journal mener nu at vide, at Netflix har planer om at rykke ind på streamingmarkedet i Frankrig og Tyskland.

En lancering af streamingtjenesten i Frankrig skulle dog ikke være uden problemer. Den franske lovgivning tillader nemlig ikke, at streamingtjenester får adgang til film tidligere end 3 år efter biografpremiere, samtidig skal alle aktører på filmmarkedet støtte den franske filmproduktion økonomisk. Netflix skulle dog være i snak med de franske myndigheder om en lempelse af reglerne. Hvis Netflix lanceres i Frankrig og Tyskland får de adgang til to kæmpe markeder med tilsammen over 140 mio. indbyggere.

På nuværende tidspunkt tjener Netflix ingen penge på de internationale markeder, heriblandt Danmark, men underskuddet er svindende og medlemstallet er stigende. Netflix forklarer underskuddet med, at streamingtjenesten ved lancering i nye lande, er nødt til at indkøbe rettigheder til film og serier inden de har nogle medlemmer og derfor er etableringsudgifterne høje.

Streamingtjenesten Netflix er i øjeblikket tilgængelig i USA, Canada, Sydamerika, Storbritannien, Irland, Holland, Norge, Finland, Sverige og Danmark. Hvis man besøger et lande hvor Netflix som udgangspunkt ikke er tilgængeligt er det ikke muligt at se streamingtjenesten. Hvis man besøger Tyskland i morgen, er det dermed ikke muligt at se Netflix.



    Skriv kommentar