Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix viser den nye ‘Dollars’ tv-serie

26/09/2017 | 1 kommentar

Sad du klinet til skærmen om søndagen, da DR viste ‘Dollars’ i 80’erne?

Så er der i særdeleshed noget at glæde sig til for streamingtjenesten Netflix har sikret sig de eksklusive rettigheder til den nye ‘Dollars’-serie – på engelsk ‘Dynasty’.

Den 12. oktober er der premiere på første afsnit af den såkaldte reboot og der kommer løbende ét nyt afsnit hver uge, da afsnittene første skal vises på den amerikanske tv-kanal The CW før de kan komme på Netflix i Danmark.

Nederst i artiklen kan du se en trailer til den nye ‘Dollars’-serie.

Eftersom den nye ‘Dynasty’ er en reboot, har den samme udgangspunkt som den originale sæbeopera fra 1980’erne og følger dermed den stenrige Carrington-familie fra Denver i Colorado bestående familieoverhovedet Blake Carrington, hans unge kone Krystle og hans tidligere kone Alexis.

Det er endelige antal episoder for den nye serie er endnu ikke på plads, men den oprindelige udgave kørte hele ni sæsoner og sluttede i 1989. Der er således noget at leve op til.

For at skabe de bedst mulige chancer for serien, har produktionselskabet også fået Josh Schwartz og Stephanie Savage til at instruere serien. De var også hovederne bag den meget populære tv-serie ‘Gossip Girl’ og’ The O.C.’.

I den nye serie medvirker bl.a. Grant Show, som kendes fra ‘Melrose Place’, Nathalie Kelley fra ‘The Vampire Diaries’ og Alan Dale (‘The O.C.’).

Se ‘Dynasty / Dollars’ på Netflix Danmark fra den 12. oktober.



1 kommentar til Netflix viser den nye ‘Dollars’ tv-serie

  1. Charlotte Dyrmose - kl. 13:16, 01-10-2017:

    Hej kommer den originale Dollars serie også?
    Mvh Charlotte

    Skriv kommentar