Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix

Netflix viser House of Cards i 4K Ultra HD

25/12/2013 | Ingen kommentarer

netflix 4k ultra hd 2014Hvis du var så heldig at få et nyt 4K Ultra HD fladskærms-TV i julegave, der kan vise superskarpe billeder, så kan du til foråret se Netflix-serien House of Cards i den høje billedeopløsning. Det bekræfter Neil Hunt, produktchef hos Netflix, til det amerikanske medie The Verge.

Det er dog kun specifikke tv-producenter som vil få den nye funktion, hvilke det drejer sig om, vil Netflix ikke afsløre på nuværende tidspunkt. “Til januar i forbindelse med elektronik-messen CES, vil producenterne selv afsløre om de kommer til at understøtte Netflix i 4K Ultra HD,” udtaler Neil Hunt. Den superhøje kvalitet kommer muligvis også til Xbox One og Playstation 4 i fremtiden, men det er endnu for tidligt at sige. Det kommer an på om teknologiens udbredelse og udvalget af film og serier i 4K-formatet bliver øget.

Det er som udgangspunkt kun House of Cards sæson 2 og et par øvrige andre serier fra Netflix, som vil blive vist i 4K Ultra HD. “Siden det sansynligvis kommer til at tage noget tid inden der vil være meget indhold tilgængeligt i 4K, er det vigtigt for os at fremme teknologien,” siger Neil Hunt, og fortsætter, “Til at starte med vil der blot være et par prøveudsendelser … Hvis Netflix går forrest med 4K vil de andre tv-producenterne helt sikkert følge efter.”

For at kunne se Netflix i 4K Ultra HD kræver det som nævnt et kompatibelt fjernsyn samt en hurtig internetforbindelse.



    Skriv kommentar