Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Nintendo afviser Legend of Zelda-serie

11/04/2015 | 1 kommentar

zelda nintendo netflix serieI februar rapporterede flere medier herunder Flixfilm.dk, at streamingtjenesten Netflix og Nintendo var i gang med at udvikle en tv-serie baseret på det populære computerspil Legend of Zelda. Nu afviser topchefen hos Nintendo imidlertid rygterne.

Det er topchefen Satoru Iwata hos Nintendo, der overfor Time udtaler, at historien, som første gang optrådte i The Wall Street Journal, var baseret på ukorrekte informationer.

I øjeblikket har jeg ikke noget nyt at dele med dig (journalisten, red.) i forbindelse med brug af vores IP’er (varemærker, red.) i tv-shows og film, men jeg kan i hvert fald bekræfte, at den pågældende artikel ikke er baseret på korrekte oplysninger,” udtaler Satoru Iwata til Time.

Som bl.a. The Verge hæfter sig ved, så nægter Satoru Iwata ikke kategorisk et muligt samarbejde med Netflix og derfor kan der stadig godt være en Netflix-serie på tegnebrættet, men ingen af partnerne er øjensynligt klar til at bekræfte planerne.

Arcade-spillet Legend of Zelda udkom i 1980’erne til spillemaskinen Nintendo og handler om drengen Link, der skal redde prinsessen Zelda i kongeriget Hyrule. Siden har spillet dog udviklet sig til en hel franchise og der er solgt over 50 millioner Zelda-spil.

Det var rygtet, at en eventuel Zelda-serie skulle være en slags Game of Thrones for familier.



1 kommentar til Nintendo afviser Legend of Zelda-serie

  1. Harbl - kl. 20:01, 11-04-2015:

    Øv. Jeg tror ellers det ville hjælpe lidt Nintendos finanser, hvis de investerede i serier baseret på deres spil, siden markedsføringen af deres produkter er ret elendig.

    Skriv kommentar