Følg Flixfilm på Facebook - Nye film og tv-serier på Netflix


Nu på Netflix: Bones sæson 11

Dato: 24/10/2016 | Ingen kommentarer

bones-saeson-11-netflix-danmarkNu kan du underholde dig med Bones sæson 11, som netop er blevet tilføjet til streamingtjenesten Netflix. Således kan sæson 1-11 af den populære serie nu ses på Netflix Danmark.

Den nyeste sæson af Bones består af 22 afsnit og de kan alle ses med det sammme. Man behøver dermed ikke vente en uge på et nyt afsnit som det er tilfældet med flere serier, som vises på Netflix i øjeblikket.

I Bones sæson 11 følger man Booth og Brennan seks måneder efter de forlod deres job hos FBI og Jeffersonian, hvor de bliver trukket tilbage i spillet med en sag, der er så personlig, at Bones bliver knust, da hun opdager den afdødes identitet.

Det begynder dog at lakke mod enden for serien, da produktionsselskabet har afsløret at der også vil blive lavet en sæson 12, men at det herefter vil være slut med makkerparret Brennan og Booth. Til trods til den sørgelige udmelding, så må man håbe at de har taget sig god tid til at få lavet en ordentlig afslutning. Den 12. og sidste sæson af Bones bliver på 12 episoder.

Eftersom den sidste sæson 12 endnu ikke har fået premiere på amerikansk tv, må man desværre antage, at denne sæson ikke vil kunne ses på Netflix Danmark før i 2018. Der skal nemlig gå et år fra visningsdatoen før Netflix har rettigheder til at putte den på deres film- og serie-tjeneste.

Bones har David Boreanaz og Emily Deschane i hovedrollerne. Resten af de medvirkende omfatter Michaela Conlin, TJ Thyne, Eric Millegan, Tamara Taylor og John Francis Daley.

Se Bones sæson 11 på Netflix Danmark i dag.



    Skriv kommentar